Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Fælles forståelse for farlige materialer

Det er en kendt sag, at hvis man vil have indflydelse, så skal man selv vise initiativ og være med til at præge udviklingen. Sådan er det også for Miljø- og Nedrivningssektionen i Dansk Byggeri, som netop har udsendt fire nye vejledninger, der viser hvordan nedrivnings- og saneringsopgaver skal udføres, så medarbejdere og miljø er beskyttet, og lovgivningen bliver overholdt.


Af Klaus Tøttrup, Licitationen


Der er især fokus på bly, PCB, asbest og støv. Det primære budskab er naturligvis at gøre bygherrerne opmærksomme på, at de skal vælge at samarbejde med de bedste nedrivningsfirmaer – altså dem fra Miljø- og Nedrivningssektionen i Dansk Byggeri. Sektionens medlemmer er nemlig med til at sikre bygherren, at alle regler overholdes. Altså en win-win situation.

Men, der er også et underliggende – og ret genialt – budskab med de fire vejledninger: De nye vejledninger er nemlig udarbejdet med henblik på, at man kan henvise direkte til dem i udbudsmaterialet. Dermed forankres den korrekte og lovlige håndtering af problematiske materialer nemlig lige dér, hvor det kan få allerstørst virkning; nemlig i udbudsmaterialet og aftalegrundlaget. Dermed sikrer de nye vejledninger et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse, når bygherrer, rådgivere og entreprenører i fællesskab skal gennemføre opgaver, der involverer problematiske stoffer, som kræver særlig opmærksomhed.
Tak for initiativet!